Skip to main content

Proces- og projektleder der brænder for forandringsledelse…

Mit navn er Sally Jane Siddle. Jeg har siden 2018 arbejdet som selvstændig konsulent inden for proces- og forandringsledelse ved siden af mine aktiviteter inden for ejendomsinvestering, privat- og erhvervsudlejning. Min kommercielle baggrund er en Cand.Merc. i Industrial Marketing & Purchasing fra Copenhagen Business School, efterfulgt af en målrettet karriere hos virksomheder som Dovista A/S, The LEGO Group og Hojas Verdes Inversiones SL. Her har jeg siddet i stillinger som Category Manager, PMO, Project Manager og forretningsudvikler, men jeg har altid været drevet af et fokus på proces- og forandringsledelse. Denne del har jeg forfinet gennem hele min karriere ved bl.a. at tage en certificeret Business & Life Coach-uddannelse samt kurser i forandringsledelse med forskellige perspektiver.

For mig starter og slutter alt med forandringsledelse, da forståelsen af de menneskelige aspekter, reaktioner og handlemønstre i et projekt eller en proces enten kan være understøttende eller underminerende for et projekts succes – resten er opgaver, der skal løses!

Hos mig får din virksomhed en ‘Go-do’-tilgang og en konsulent, der selv står på mål for resultaterne. Som person har jeg en stor ansvarsfølelse over for mine kunder og de mål, vi definerer sammen, og følger altid mine opgaver helt til dørs.

Kontakt mig for en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan bidrage til dig som leder og din organisation i jeres næste projekt og organisatoriske udviklingsrejse.

SJS Signature
Sally Jane Siddle